Åbningstider: Frem til 1. september fra kl 10 til 18.
Tavi • Vestre Strandvej 20 • 9990 Skagen • Telefon 29 40 00 85 • info@tavi.dk
 
 

Huset TAVIs udstillinger 2013

Galleri TAVI i ”Den Gule Fabrik” gav fra starten i 2002 herlige oplevelser til vore gæster, som i stadig større antal strømmer til – ikke mindst gennem ”mund til mund” omtale – og de har nydt husets meget rustikke miljø og de altid overraskende og spændende udstillinger. Børnene bliver underholdt i Børnelokalet, medens forældrene går i lokalerne eller nyder solen i Gårdhaven.

Naja Utzon Popov ? naturinspirerede skulpturer og design

Kunstneren Naja Utzon Popov er aktuel i Galleri TAVI med udstillingen ”Gathering”. Udstillingen er oprindeligt udført for Humana People to People i deres haveanlæg i Grindsted. Her danner 18 op til 3 meter høje søjler af irregulære skifferfragmenter en imponerende ”skov” af majestætiske søjler, der på samme tid virker skrøbelige og storslåede og har en helt særlig effekt på beskueren.

Gathering skulpturen, der kan opleves i Galleri TAVI, er en nedscaleret udgave af den oprindelige udstilling. Søjlerne er lavet af mindre sten som bedre egner sig til en indendørs udstilling – men oplevelsen af en ”skifferskov”, der visuelt trodser tyngdeloven, er den samme.

Naja Utzon Popov udstiller også sine smukke, naturinspirerede designtæpper, som også kan købes i galleriet.

Naja Utzon Popov er barnebarn af Jørn Utzon og datter af kunstneren Lin Utzon og den australske arkitekt Alexander Popov – alle verdenskendt for deres store værker. En familietradition, Naja bærer videre og som nu kan opleves i TAVI. Hun er bosat i London og meget internationalt orienteret i sit arbejde. Naja er billedhugger, tekstildesigner og keramiker og uddannet på School of Media, Arts and Design på University of Westminster. Hendes arbejder bærer præg af en dybtliggende fascination af naturens rigdom på former og farver.

BIG ART by Bendixen & Sølvtofte

BIG ART udstiller gigantiske kunstskåle udført i beton i kombination med andre naturmaterialer og en stor por-tion kreativitet i dekoration og bemaling. Skålenes udtryk er meget forskellige, alt efter hvordan de er bearbejdet og hvordan materialevalget og -sammensætningen er i det enkelte værk.

BIG ART skabes af kunstnerne Vivi Bendixen og Lotte Sølvtofte.

Vivi Bendixen er autodidakt med div. uddannelser og kurser på bla. Århus kunstakademi, Randers Kunstskole
og er medlem af DBF. Vivi har mange års erfaring som kunsterisk blæksprutte og er meget idérig.

Lotte Sølvtofte er uddannet autoriseret optiker og kontaktlinsetilpasser og har haft egen butik i 7 år.
Arbejder nu som deltids optiker og bruger alt den resterende tid som multiidé-kunstner.
Elsker den kreative proces og det at se en idé blive til virkelighed.

Majestæterne fra Rold Skov

Gevirer fra hjorte har gennem flere årtusinder haft vigtige funktioner og betydninger for mennesker verden over – som redskaber, udsmykning, magtsymboler og jagttrofæer. I dag er gevirer, opsatser, skind og andre trofætyper fra vilde dyr markante design- og indretningsobjekter i den moderne boligindretning. Mange vil gerne bringe et eller flere elementer fra naturen ind i boligen – både som dekoration og måske som tegn på en længsel efter den autentiske naturtilstand, vi lever på så stor afstand af i moderne verden.

Galleri TAVI har og udstiller vel nok Danmarks største samling af majestætiske hjortegevirer og bukkeopsatser. Alle trofæerne stammer fra vildt nedlagt i Rold Skov af Lensgreve von Schimmelmann og hans efterkommere.

De udstillede naturgevirer kan både opleves og købes i galleriet.

OhMyDeer Gevirkunst

Gevirer og trofæer er i dag udbredte og ganske markante elementer i moderne boligindretningen. Men parallelt med denne trend er der opstået en ny kunstart, hvor gevirer, dyreskind, hovedmonterede trofæer mv. anvendes som basis for kunstværker – altså hvor geviret så at sige bliver det ”lærred”, kunstneren skaber sit værk på.

Her får geviret en helt ny funktion og betydning. Det er med til at definere kunstværket og give det karakter, udtryk og betydning – dels via gevirets egen oprindelse og historie og dels via den komplekse form, det stiller til kunstnerens kreative rådighed.

Det er det, vi kalder ”Gevirkunst” – en kunstart, der er udfoldet og udviklet af Galleri TAVI ved at lade udførende kunstnere skabe deres værker på ægte naturtrofæer. Mange af disse originalværker kan opleves og købes hos Galleri TAVI i Skagen og på galleriets hjemmeside.

by Brorson ? naturinspirerede design- og livsstilsprodukter

by Brorson udstiller og sælger sine naturinspirerede design- og livsstilsprodukter i Galleri TAVI.

Kendetegnende for stilen er et enkelt design, der forener det naturlige med et let og elegant grafisk udtryk. Herved skabes et smukt univers, hvor inspirationen fra naturen, faunaen og de vilde dyr i Skandinavien får et personligt og æstetisk udtryk.

Konceptdesignet i by Brorsons livsstilsprodukter kendetegnes af oplevelser og iagttagelser baseret på erfaring og viden. by Brorson tilbyder interiør og eksteriør produkter og gaveartikler, hvor natur- og vildtmotiver er det gennemgående tema.

Elephant Parade

I 2011 kom én af verdens største udendørs kunstudstillinger, Elephant Parade, til Danmark. Det blev en stor succes, ikke mindst fordi Elephant Parade på elegant vis forener kunst, forretning og velgørenhed. Ideen er, at internationale og lokale kunstnere dekorerer elefanter i autentisk størrelse, som så bliver solgt på auktion til fordel for den truede asiatiske elefant. Ideen har også slået an i andre storbyer som Milano, London og Singapore.

Foruden elefanter fra den danske Elephant Parade, kan man opleve elefanter fra flere udenlandske parader, samt elefanter udlånt af den danske importør Rikki Tikki i Hadsund.

Elefashion

Nu dukker Elephant Parade op igen, men i en lidt anden form. Missionen er stadig den samme nemlig at hjælpe den asiatiske elefant. Denne gang er det dog 10 originale, danske designere, der hver især er med til at udstikke retningslinjerne for den danske og internationale mode inden for hver deres felt, som bedes om hjælp. Deraf også navnet Elefashion, der beskriver den nye event i ét ord. Elefashion er skabt for at skabe et link mellem mode og donation til de asiatiske elefanter – inden det er for sent.

De 10 Elefashion elefanter kan opleves i TAVI.
Se mere på www.elefashion.dk

Gina Thorstensens fabeldyr

Den norske tekstil-, illustrations- og animationskunstner Gina Thorstensen udstiller sine gigantiske patchwork fabeldyr i op til 2 ½ meters højde. Fabeldyrene gør et stærkt indtryk på beskueren – både i kraft af deres stør-relse og deres groteske og personlige udtryk.

Værkerne udbydes til salg på udstillingen.

Illums Bolighus Århus

Illums Bolighus Århus er igen i år en del af TAVI – nu med en endnu større og flottere forretning. Dermed kan oplevelserne af de forskellige udstillinger krydderes med en butiksoplevelse ud over det sædvanlige – blandt meget andet med det ypperste inden for skandinavisk design og brugskunst.

Vestre Strandvej 20
9990 Skagen
Telefon 96 79 40 22 
info@tavi.dk