Åbningstider: Frem til 1. september fra kl 10 til 18.
Tavi • Vestre Strandvej 20 • 9990 Skagen • Telefon 29 40 00 85 • info@tavi.dk
 
 

Udstillingen 2005:

Who needs the Pacific Ocean ?

Udstillingen af VIKTOR IVs helt personlige og fantasifulde produktion fortsætter i 2006, hvor vi har fået mulighed for at sætte endnu flere originalværker til salg. Den amerikansk/hollandske kunstner, filosof og opfinder (født Walter Carl Glück), døde i 1986 ved en tragisk drukneulykke under sin husbåd i Amsterdam. Hans enke, danskfødte INA MUNCK, har nu ladet det sidste af VIKTOR IVs samlede livsværk sælge i GALLERI TAVI. En del af VIKTOR IV’s mest kendte kunstværker er malet på drivtømmer og andre genbrugseffekter indsamlet ved Amstels bredder.

På samme tid som VIKTOR IV sammen med Ina samlede, bearbejdede og bemalede drivtømmer, gik en ung kunstner ved navn POUL WINTHER langs Skagens strande og samlede ilanddrevne træ- og korkstykker, der senere som modeller for malerier blev kendt som ”Ting fra Stranden”. POUL WINTHERS stærke opstillinger kan igen i år opleves på GALLERI TAVI.

For år tilbage blev dele af FREGATTEN JYLLANDs 400 år gamle egetømmer udskiftet under den gennemgribende restaurering, og dette udskiftningstømmer er af kunstneren VIVI HAACKE enkelt forarbejdet og forvandlet til meget smukke lysestager, taburetter og skulpturer. Siden sæson 2005 har VIVI HAACKEs trækunst fra FREGATTEN JYLLAND været at finde på galleriet.

Læs mere på sidste års hjemmeside. Tryk her